�bent brev 6. oktober 2006
Hvorfor de 6-�rige skal blive i b�rnehaven

For�ldre, p�dagoger og l�rere med tilknytning til Rudolf Steiner b�rnehaver og skoler i Danmark henstiller til, at den nuv�rende praksis, hvor det er for�ldrenes frie valg, om deres b�rn skal g� i b�rnehaveklasse eller
ej, bibeholdes.
Vi er endnu kun en lille gruppe, der ber�res af den varslede lov�ndring om obligatorisk undervisningspligt fra 6-�rs alderen, men megen forskning, der besk�ftiger sig med konsekvenserne af tidlig indl�ringsrettet indskoling, underbygger vores erfaringer om betydningen af, at b�rn f�rst kommer i skole, n�r de virkelig er modne til at modtage skoleundervisning. For os er det essentielt, at vi bevarer friheden til at v�lge
b�rnehaveklassen fra.     

V�rdigrundlaget, undervisningsplanerne og metoderne i Rudolf Steiner b�rnehaverne og skolerne bygger p� en samlet og veldokumenteret p�dagogisk praksis, som har vist sin levedygtighed og v�rdi igennem mere
end 55 �r i Danmark, og mere end 80 �r i bl.a. Tyskland, England og USA. 
Rudolf Steiner p�dagogikken er en helhedsp�dagogik, som forholder sig til barnet fra f�dslen og frem til myndighedsalderen. P� hvert alderstrin, m�des barnet med en opdragelse, undervisning og dannelse, som tager udgangspunkt i, hvor det udviklingsm�ssigt befinder sig. 

I l�bet af barnets f�rste 7 �r er det udviklingen af handle-kompetancen, der er fokus p�. En veludviklet handle-kompetance ytrer sig hos voksne, ved et st�rkt viljesliv, evner til at gennemf�re, hvad de s�tter sig for, fortrolighed med, hvad de kan med deres legeme og vilje til at l�re nyt. 
Dette tager Rudolf Steiner p�dagogikken h�jde for, ved at tilrettel�gge dagligdagen for barnet, s� det kan
bruge sin krop, f� �gte sanseoplevelser og tid til at lege ud fra sin egen fantasi, initiativ og kunnen.
Legen er den optimale besk�ftigelse til udvikling af sanser, motorik, og deres samspil, social adf�rd og tilegnelse af almene f�rdigheder. Og netop i 6-�rs alderen kan legen udvikles til ligefrem subtile
eksperimenter med rummet, materialer og elementerne, som giver b�rnene et solidt grundlag at bygge p� i
deres senere faglige undervisning.
For de 6-�rige er det vigtigt at blive i b�rnehaven, hvor den naturlighed, hvormed de mindre b�rn leger, giver de 6-�rige inspiration til selv at blive i legen. Dynamikken mellem de mindre b�rn og den 6-�rige, giver den 6-�rige det n�dvendige rum til at virke styrende i legens form, handling og proces. Et behov, der netop er
udpr�get hos de 6-�rige, som ikke l�ngere vil v�re statister.   
At bruge kroppen er et specielt tema i 6-7 �rs alderen. B�rn i denne alder skal have s� mange fysiske udfordringer som muligt. De skal have udviklet deres evne til bevidst at styre arme, h�nder og ben, s� de opn�r den kontrol over motorikken, der er n�dvendig for at komme i skole. Hvis ikke dette sker, har vi problematikken med de urolige elever allerede i skolens sm� klasser, hvilket har vist sig som et stigende
problem igennem de seneste 30 �r.
De 6-7 �rige oplever gl�den og stoltheden ved at v�re store og kunne overskue hverdagen og �ret i b�rnehaven. De bliver hj�lpere for de mindre b�rn og f�r opgaver med at hj�lpe dem. De er dem, der fort�ller de andre b�rn, hvad man m� og hvad man ikke m�. Dette har de ikke l�rt gennem indl�ring, men gennem deres egne oplevelser i hele deres b�rnehavetid og ved at efterligne de gode forbilleder, som de
voksne i b�rnehaven er for dem. 
Man kan ikke f� den oplevelse af at v�re stor, hvis alle dem man er sammen med er liges� stor som en selv. 
Denne oplevelse i b�rnehaven er med til at give barnet det selvv�rd, det har brug for n�r det kommer i skole.
Rudolf Steiner b�rnehaver har udviklet et forl�b med et s�rligt indhold og struktur for de 6-�rige i b�rnehaven, �konge�ret�, kaldes det. B�rnene i denne alder f�r tildelt s�rlige opgaver, som udfordrer deres efterh�nden veludviklede motorik og motoriske overskud. Der appelleres til deres indre �nske om at vise ansvarlighed og deres fantasi, kreativitet og sproglige udvikling styrkes. 
De f�r f.eks. til opgave at hj�lpe de mindre b�rn, n�r der spises, n�r overt�jet skal af og p� og at holde de mindste i h�nden n�r b�rnehaven g�r tur. Mindst 1 gang om ugen samles de 6-�rige om en s�rlig aktivitet f.eks.: Syning, snitning, en ekstra lang g�tur, s�rlige sanglege, et ekstra langt eventyr, eller ind�velse af en dramatisk fremstilling af et eventyr for de andre b�rn. Og deres opgaver skal g�res f�rdige. Hvor de 5-6 �rige ofte er ude af stand til at koncentrere sig om den samme opgave i l�ngere tid, er det en egenskab, der
bliver v�kket i det 7. �r. 
I det f�lgende oplistes et udvalg af unders�gelser og synspunkter, som underbygger vores praktiske
erfaringer med betydningen af, at b�rn f�rst kommer i skole i 7-�rsalderen.     
�    En unders�gelse fra USA fra 1985 viser at selvom b�rn med tidlig skolestart har en h�jere IQ end �ldre b�rn, der starter samtidig med dem, s� er det de �ldre b�rn, som klarer sig bedst i skolen, som er l�ngst fremme fagligt og som bedst kan beg� sig socialt.  
�    P� P�dagogisk institut ved universitetet i Oslo har man konstateret, at flere b�rn bliver skoletr�tte meget tidligt. I 1996 kom 90% af alle b�rn i Norge i skole i 6-�rs alderen, men allerede i 3. klasse var mange af dem skoletr�tte.
�    En unders�gelse fra Det Videnskabelige Institut for L�seforskning i Stavanger i Norge fra 2001, dokumenterer at b�rnene ikke bliver bedre l�sere, eller l�rer at l�se tidligere, ved at starte i skole i 6-�rsalderen. De b�rn, der var startet i 1. klasse som 7-�rige klarede sig bedst, ved en sammenligning af l�sef�rdigheder i 9-�rs alderen, med de b�rn, der var startet i 1. kl. i 6-�rs alderen. 
�    I Stockholms l�n i Sverige har psykologerne bem�rket at flere og flere 6-�rige kommer til den psykiatriske b�rne- og ungdomsmodtagelse, fordi de har sv�rt ved at klare skolestarten. De 6-�rige f�r i skolen ikke den omsorg, de har brug for.
�    Professor Michael Shayer fra King`s College i London, har p�vist at 11-�rige nu om dage er 2-3 �r bagud i kognitive og motoriske tests i forhold til 11-�rige for 15 �r siden. Hans konklusion er, at b�rnenes fysiske og psykiske v�kst ikke kan accelereres. Barndommen tager tid. 
�    Forskning fra High/Scope Educational Research Foundation i England p�viser at b�rn fra forskoler (b�rnehaver) som l�gger v�gt p� b�rne-fokuserede aktiviteter klarede sig meget bedre som voksne end b�rn fra akademisk-orienterede forskoler med undervisning. B�rnene fra de b�rne-fokuserede forskoler havde i h�jere grad fuldf�rt high school, var oftere i arbejde og sj�ldnere i f�ngsel, end dem fra en undervisnings-fokuseret forskole.  
�    En artikel i Information Weekend d. 23-24 september 2006 refererer til et opr�b fra 110 engelske l�rere, psykologer, forfattere og eksperter mod �Barndommens d�d�, som blev bragt i Daily Telegraph, Daily mail og p� BBC d. 12/9 2006. I dette opr�b g�res der opm�rksomhed, at b�rnenes behov er u�ndrede selvom verden omkring dem er speeded op og forventningerne til dem er steget. B�rnene har stadig brug for god mad, god leg, f�rste-h�nds oplevelser og samspil med tydelige voksne. De har brug for tid. Samfundet beskytter dem mod fysiske overgreb, men synes at have glemt deres f�lelsesm�ssige og sociale behov. Barndommen v�rds�ttes ikke, men presses af markedskr�fterne, s� b�rnenes mentale sundhed trues. Junk food, tv og internet forgifter barndommen og en resultatorienteret undervisning begr�nser kreativiteten.
�    I MetroXpress torsdag d. 28.09 refereres til en unders�gelse ved seniorforsker Bjarne Laursen fra Statens Institut for Folkesundhed, der dokumenterer sammenh�ngen mellem b�rns bev�gelses-hyppighed og udviklingen af hjernen og understreger hvor v�sentligt bev�gelse er for b�rnene.  
�    Steinerp�dagogikkens duelighed dokumenteres i en unders�gelse ved Credoconsult fra for�ret 2003. Elever med afgangfra Steinerskolernes 12. klasser v�lger ofte en videreg�ende uddannelse, de afbryder ikke den uddannelse de er startet p�, og de gennemf�rer i h�j grad p� den normerede tid.  

Vi opfordrer indtr�ngende til, at vores gode erfaringer med over 55 �rs Steinerp�dagogik ikke tilsides�ttes ved en kommende lovgivning, men at der �bnes mulighed for, at de 6-�rige, hvis for�ldrene �nsker det, kan blive i b�rnehaven og derefter forts�tte i 1. klasse som 7-�rige.        


Med venlig hilsen


Sammenslutningen af Rudolf Steiner B�rnehaver og Vugestuer i Danmark
Sammenslutningen af frie Rudolf Steiner skoler i Danmark
Rudolf Steiner B�rnehaveseminariet
Helle Heckmann, Zilla M�rch Pedersen, Susanne Juhl-Nielsen, Jeppe Flummer, Bettina Bisted Pedersen